Få vores nyheder på mail

Visma køber SmartScan af Elbek & Vejrup: Teknologien skal automatisere indlæsning af fakturaer

Pressemeddelelse   •   Apr 25, 2016 09:15 CEST

It-koncernen Visma får med købet af virksomheden bag løsningen ‘SmartScan’ teknologi til intelligent scanning af fakturaer. Visma’s kunder, herunder e-conomics flere end 95.000 danske kunder, kan forvente sig administrative besparelser og mere smidige forretningsgange.

-Håndteringen af fakturabilag er en af de mest tidskrævende processer hos danske virksomheder. Med købet af SmartScan får Visma adgang til helt ny teknologi baseret på ‘machine learning’. Fakturainformation bliver automatisk indlæst, så regnskabsprogrammet kan registrere, forstå og behandle fakturaen automatisk, siger Mads Rebsdorf, direktør i e-conomic og Visma Software SMB DK.

- Samtidig er teknologien ‘selvlærende’, så kunderne konstant vil opleve endnu højere præcision og derved tidsbesparelser i fakturahåndteringen. Dette kommer til at have stor betydning for vores kunder i Danmark, fortsætter Mads Rebsdorf.

Millioner af bilag

Den cloud-baserede scanningsteknologi gik i luften i 2013 og millioner af bilag er allerede indscannet.

-Visma er specialiseret i at integrere digitale løsninger og høste effektiviseringsgevinster til virksomheder. Hos Visma vil teknologien virkelig komme til sin ret og få luft under vingerne. Det vil fremadrettet give en stor andel af danske virksomheder mulighed for at opnå store besparelser på deres administration, siger Steffen Hansen, direktør hos Elbek & Vejrup.

Kunderne skal mærke en forskel

- Med Vismas høje investeringsniveau i produktudvikling kommer vores kunder virkelig til at mærke, hvordan nye cloud-løsninger og digitalisering kan lette det administrative arbejde i deres virksomhed, slutter Mads Rebsdorf.

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy