Gå til indhold
Administrerende direktør Monika Juul Henriksen hos Visma Enterprise er godt tilfreds med årets resultater.
Administrerende direktør Monika Juul Henriksen hos Visma Enterprise er godt tilfreds med årets resultater.

Pressemeddelelse -

Digitalisering af kerneydelser sikrer solid bundlinje

I sit netop offentliggjorte årsregnskab fremviser en af landets førende leverandører af HR- og lønsystemer til det danske enterprise marked, Visma Enterprise, et flot resultat med fremgang på både top og bund. Årsagen til et stærkt bundlinjeresultat skyldes blandt andet softwarevirksomhedens ufravigelige fokus på at levere endnu mere effektivt og smart på virksomhedens kerneydelser.

Med en stabil fremgang i omsætningen på knap 9 mio. kr. og en dobbelt så stor fremgang på 18 mio. kr. på bundlinjen i forhold til året før, udtrykker administrerende direktør Monika Juul Henriksen fra Visma Enterprise tilfredshed med årets resultater.

I et år præget af stor uforudsigelighed, er jeg godt tilfreds med de resultater, vi har opnået i 2020. Mange virksomheder har ikke kunnet eksekvere, som de plejer, og vi har blandt andet oplevet et stort behov for tryghed fra vores kunders side. Aldrig før har efterspørgslen efter vores ekspertise, rådgivning og sparring været større, og det har stillet nye krav til os om øget tilgængelighed og at være endnu mere effektive.

Vi har derfor fokuseret på at digitalisere endnu mere på vores eksisterende ydelser for at imødekomme de nye behov,” udtaler Monika Juul Henriksen og tilføjer:

Som eksperter inden for HR- og lønløsninger, der understøtter gældende regulativer på området, skal vi ikke kun være digitale i vores løsninger. Det skal vi også være i vores viden og rådgivning, og det behov og potentiale er virkelig blevet synligt i 2020.”

Visma Enterprise leverer software indenfor HR og løn til mere end 1500 danske virksomheder. Forretnings–strategien er baseret på cloud og mobile first, og det er netop, hvad virksomhedens nylancerede “My Visma” suite tager udgangspunkt i. Med ”My Visma” er det muligt at invitere både specialister, ledere og medarbejdere ind i et fælles univers, hvor de har adgang til relevante medarbejderdata i realtid, og hvor de nemt og hurtigt kan betjene sig selv.

Vores fokus er at udvikle digitale løsninger, der minimerer manuelle processer og derved frigiver tid og overskud til at arbejde mere professionelt med den digitale medarbejderrejse. Jeg er stolt af vores nye app-univers til medarbejdere og ledere, der både giver indsigt og kan understøtte opsamling af data, som er top-aktuelt grundet distancearbejde og ikke mindst en ny ferielov,” forklarer Monika Juul Henriksen.

Gennem de senere år har Visma Enterprise investeret sine ressourcer i at udvikle på sine kerneydelser. Det er blandt andet dét ufravigelige fokus, som nu sikrer softwarevirksomheden en endnu stærkere position i markedet.

Vi står lige nu et godt og solidt sted, og årets resultat giver os en god ballast til yderligere vækst i 2021. Rigtig mange virksomheder har taget digitale HR- og lønløsninger til sig, men vi ser stadig et kæmpe potentiale. Med vores veludbyggede ”My Visma” Suite er vi det perfekte match for danske enterprise virksomheder,” slutter Monika Juul Henriksen.

Visma Enterprise er en del af Visma Danmark Holding A/S, som består af i alt 19 selskaber. Selskabernes samlede skattebidrag placerer for anden gang i streg Visma Danmark Holding A/S på Skattestyrelsens åbne skatteliste over de 100 største selskabsskatteydere i Danmark.

Vedhæftet er udtræk fra Årsrapporten 2020 samt link til hele årsrapporten.

Related links

Emner

Tags


Om Visma Enterprise A/S

Visma Enterprise A/S er en af landets førende leverandører af HRM-løsninger. Med 155 medarbejdere rådgiver og servicerer Visma Enterprise mere end 1500 kunder, primært mellemstore og store virksomheder, med digitaliserede HRM-løsninger inden for personale-, løn- og rekrutteringsprocesser. Visma Enterprise A/S har hovedkontor i Ballerup, men flytter i nye lokaler i Carlsbergbyen i løbet af andet kvartal 2021. Adm. direktør for Visma Enterprise A/S er Monika Juul Henriksen. Softwarevirksomheden har også en afdeling i Aalborg med 33 lønspecialister.

Visma Enterprise A/S har tidligere været en del af selskabet Visma Bluegarden A/S. I januar 2019 valgte Visma Enterprise imidlertid at fissionere fra Visma Dataløn, og begge forretningsenheder er i dag selvstændige selskaber i den norskejede softwarekoncern Visma, som er Europas førende udbyder af softwareløsninger til både det private og offentlige marked.

Årsresultatet for 2020 er selskabets andet selvstændige regnskabsår.

Pressekontakt

Rikke Junker Bundgaard

Rikke Junker Bundgaard

Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Relateret materiale

Visma er en af Europas førende softwarevirksomheder

Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med 12 500 ansatte, 1.000.000 kunder og en omsætning på EUR 1,741 millioner i 2020, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder.

Visma
Langebrogade 1
1411 København K
Danmark