Få vores nyheder på mail

Dinero lander første tocifrede millionoverskud

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2019 08:59 CET

PR / Dinero: Martin Thorborg, foto: Thomas Vilhelm

Regnskabsprogrammet Dinero kommer ud af 2018 med et resultat på 13,8 mio. kr. før skat – en stigning på 55 procent fra året før


Regnskabsprogrammet Dinero kommer ud af 2018 med et resultat på 13,8 mio. kr. før skat – en stigning på 55 procent fra året før

"Det gør mig vanvittigt stolt, at vi kommer ud af 2018 med et tocifret millionbeløb på bundlinjen blot ét år efter vores første overskud nogensinde. Dette resultat er endnu en milepæl på den fantastiske rejse, som Dinero er i fuld gang med" siger Martin Thorborg, som adm. direktør i og medstifter af Dinero.

Resultatet er vokset fra 8,9 mio. kr. i 2017 til 13,8 mio. kr. i 2018. Samtidig er overskuds-graden vokset fra 28,8 procent til 31,3 procent.

"Som direktør betyder resultatet, at vi har økonomi til at sætte yderligere skub i vores innovative udvikling og lave funktioner, som gør livet lettere for landets mange iværksættere" siger Martin Thorborg.

"Men også som iværksætter er jeg glad for, at vi kan lave dette resultat, selvom mere end halvdelen af vores brugere ikke lægger en eneste krone i forretningen. Tanken bag Dinero har hele tiden være, at der skal være en gratisversion til nystartede iværksættere uden en krone på lommen. På den måde er vi med til at give nye iværksættere en god og tryg start.

Iværksætter-dna og millionoverskud

Dinero har positioneret sig solidt blandt landets iværksættere, som strømmer til. Det ses bl.a. på Facebook og Trustpilot, hvor Dinero er det bedst bedømte regnskabsprogram.

"Vi er ikke længere et startup. Vi er en voksen, etableret, ambitiøs virksomhed med frokost- og pensionsordning. Men vi har alligevel formået at fastholde vores iværksætter-dna og bruge vores innovative tankegang til at lave det lettest tilgængelige regnskabsprogram på det danske marked"

Selvom Dinero er blevet voksen, lever innovationen i allerhøjeste grad.

I år fokuserer vi blandt andet på at gøre det sværere for konkursryttere og erhvervslivets brodne kar at snyde iværksættere for deres velfortjente penge. Vi har store ambitioner, og vi kommer både til at revolutionere måden, man laver regnskab på, og måden man handler med hinanden på. Vi er helt klar til fremtiden.


Nøgletal – Årsregnskab 2018


2017 2018 Udvikling
Omsætning i DKK 30.898.640 44.163.500 42,9 %
Resultat før skat i DKK 8.913.354 13.841.721 55,3 %
Overskudsgrad 28,8 % 31,3 % 2,5 %point
Resultat efter skat i DKK 6.920.580 10.792.766 55,9 %

For kommentarer fra Martin Thorborg: Henrik Bruun Alexandersen, PR-ansvarlig, tlf. 50 52 52 73 eller henrik@dinero.dk


Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med over 8.500 ansatte, flere end 900.000 kunder og en omsætning på NOK 11.389 millioner i 2018, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder. Besøg Visma.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.