Få vores nyheder på mail

Merete Hverven bliver den næste CEO i Visma

Pressemeddelelse   •   Dec 14, 2019 11:06 CET

Visma har fundet afløser til Øystein Moan. Deputy CEO og Chief HR Officer Merete Hverven er valgt som efterfølger og indtræder officielt som CEO den 31. marts 2020.

Øystein Moan har været CEO i Visma siden 1997. Under hans ledelse er Visma vokset fra at være en virksomhed med 310 medarbejdere til at være én af Europas førende software-leverandører med mere 10.000 medarbejdere og en forventet omsætning på €1.6 mia. i 2019. Vismas vækst er sket gennem strategiske opkøb, og i dag opererer virksomheden i hele Norden samt Benelux, Central- og Østeuropa og Latinamerika.

Selvom Moan går af som CEO i Visma i 2020, fortsætter han som bestyrelsesformand i virksomheden. Den planlagte tilbagetrækning gav bestyrelsen mulighed for at iværksætte en grundig proces for at finde hans efterfølger.

Jeg er ydmyg og beæret over at være den næste CEO i Visma. Det er store sko, jeg skal udfylde, både i betragtning af de historiske resultater og det at skulle leve op til Øystein Moans eftermæle. Sammen med de fantastiske talenter i Visma er jeg motiveret for at gå til opgaven. Jeg har høje forventninger til fremtiden, og jeg er overbevist om, at vi vil fortsætte de gode resultater. Det kræver en klar strategisk retning, yderligere professionalisering af kunderejsen og et fortsat fokus på at erhverve attraktive Cloud-virksomheder til at styrke vores position på det europæiske marked” fortæller Merete Hverven.

Rollemodel for softwarebranchen

Merete Hverven startede i Visma i 2011 og har medvirket til den positive fremgang og vækst, som Visma har oplevet i de seneste år. Hun har været en del af den øverste ledelsesgruppe siden 2012 - både gennem sin stilling som Chief HR Officer og senere som Deputy CEO. Hverven har styrket Vismas position gennem rekruttering, udvikling og fastholdelse af de rette kompetencer og talenter. Hun har arbejdet med sammenlægninger, opkøb og omstrukturering og stræber efter at opbygge en engageret og mangfoldig virksomhedskultur.

Med sin direkte ledelsesstil og evne til at eksekvere er Merete en vigtig rollemodel i Visma og softwarebranchen. Og hun var bl.a. en af de tre finalister til Oda Award Woman 2019-prisen, som anerkender indflydelsesrige kvinder inden for teknologi.

Visma har været en spændende rejse for mig siden 1997. Fra begyndelsen har det været fantastisk at arbejde sammen med teamet for at udvikle den største software-virksomhed i Nordeuropa. Som led i gennemførelsen af den internationale ekspansion og for at sikre vækst er næste år det rette tidspunkt at give stafetten videre til et nyt ledelsesteam. Jeg tror på, at Merete Hverven har de kompetencer, der skal til for at fortsætte de gode resultater det næste årti. Visma har betydet meget for mig, og jeg ser frem til at bidrage som bestyrelsesformand i de kommende år. Og de næste par måneder er én af mine hovedopgaver at sikre en gnidningsfri overdragelse til Merete”, siger Øystein Moan.

Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med mere end 10.00 ansatte, 1.000.000 kundekontrakter og en forventet omsætning på €1.6 mia. i 2019 er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder. Besøg Visma.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.