Få vores nyheder på mail

Trafikstyrelsen har indgået kontrakt med Visma Consulting

Pressemeddelelse   •   Mar 19, 2013 00:00 CET

Billedtekst: Det er et afgørende succesparameter, at Trafikstyrelsen er en aktiv del af hele udviklingsforløbet. Det gør os i stand til at udvikle en fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning, som rækker langt ud i fremtiden, udtaler direktør i Visma Consulting, René Stampe Lund. 


Trafikstyrelsen har netop indgået kontrakt med Visma Consulting om levering og vedligeholdelse af administrationsløsning til Trafikstyrelsens beviser og certifikater – også kaldet BAT BevisAdministration.


I første fase anvendes løsningen til chaufføruddannelsesbeviser og dækker alle processer i forbindelse med Trafikstyrelsens håndtering af beviser. Det er lige fra selve ansøgningsprocessen med brug af digitalt foto og underskriftsudstyr til eksempelvis brugergrænseflader mod uddannelsessteder, godkendelsesprocedure for ansøgninger, selvbetjeningsadgange for chauffører og digitale snitflader mod bevisproducenten.

Flere muligheder i samme løsning

Administrationsløsningen bygger på standardløsninger fra Microsoft og K2-blackpearl platformen og er en generisk, sammenhængende og brugervenlig løsning, der styrer og guider hele ansøgningsprocessen mellem ansøger, uddannelsessted og myndigheden som udsteder beviserne. Løsningen gør det muligt via simpel konfiguration at tilføje andre bevistyper både for Trafikstyrelsen selv og potentielt også for andre myndigheder. Det er et bevidst valg at anvende et generisk og fleksibelt workflowsystem som platform for løsningen:

- Med K2 Blackpearl kan vi opsætte integrationer og komplekse forretningsregler samt målrette brugergrænselfader uden at kode. Derudover er Trafikstyrelsen en aktiv del af hele udviklingsforløbet. De to faktorer gør os i stand til at udvikle en fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning, som rækker langt ud i fremtiden, udtaler direktør i Visma Consulting, René Stampe Lund.
Løsningen forventes at være i drift fra fjerde kvartal 2013 og kan på sigt omfatte andre typer af beviser og certifikater som for eksempel lokomotivførerlicenser.

Om Visma Consulting

Visma Consulting leverer kundespecifikke og forretningskritiske it-løsninger til den offentlige og private sektor. Ydelserne spænder fra at hjælpe organisationer og virksomheder med at analysere deres behov over design af it-løsninger til udvikling, integration, vedligehold, support og forvaltning af systemer og applikationer


I den statslige sektor har Visma Consulting mere end 15 års erfaring med at udvikle og vedligeholde eksempelvis selvbetjeningsløsninger og fagsystemer, der understøtter den komplekse og foranderlige lovgivning, statslige myndigheder er en del af.

Derfor kender Visma Consulting til bunds de særlige krav og behov, der gør sig gældende og sørger for, at kundernes it-systemer til hver en tid lever op til gældende lovkrav og almindelig udvikling på området.

Visma Consulting A/S indgår i Visma-koncernen, der beskæftiger flere end 5.000 medarbejdere fordelt over hele Norden. Visma Consulting har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Litauen og beskæftiger 420 medarbejdere.

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.