Gå til indhold
Mads Rebsdorf, adm. direktør for Visma e-conomic
Mads Rebsdorf, adm. direktør for Visma e-conomic

Pressemeddelelse -

Visma e-conomic gør status på 2018: Rekordhøj kundetilgang og mere end 300 millioner i omsætning

Dansk-stiftede Visma e-conomic fortsætter stærk kundetilgang, har rekordhøj medarbejdertilfredshed og runder 300 millioner kroner i omsætning

Største kundetilgang nogensinde

2018 blev året hvor e-conomic med mere end 28.000 nye kunder oplevede den største kundetilgang nogensinde, sådan at mere end 125.000 virksomheder ved årsskiftet lavede deres regnskab i e-conomic.

Det store antal nye kunder er drevet af høj kundetilfredshed, fortæller adm. direktør Mads Rebsdorf:

"Markedet er transparent, når virksomhederne vælger nye løsninger, og vi ved at glade kunder er hjørnestenen i vores succes. Det store antal nye kunder er derfor kun muligt, fordi kunder anbefaler os til andre og kommer igen, når de har brug for en løsning. At sikre den gode kundeoplevelse er derfor dybt forankret i alt, hvad vi gør fra produktudvikling til kundeservice"

Omsætningen blev øget med 41,8 mio kr. til 311,9 mio kr., og resultatet før skat med 28,6 mio kr. til 161,9 mio kr..

Mads Rebsdorf peger også på selskabets medarbejdere som forklaring på Visma e-conomics medvind:

"Medarbejderne er kort og godt drivkraften bag vores succes, da det er dem, der viser engagement og leverer oplevelser til kunderne. Vi undersøger løbende medarbejdertilfredsheden blandt medarbejderne, og den er rekordhøj. Dette mærkes tydeligt i hverdagen og gør mig stolt. Vi ser derfor en klar sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og økonomisk resultat"

Visma investerer massivt i e-conomic

e-conomic blev en del af Visma i 2015 og har siden præsteret en markant vækst i omsætningen. Selskabet, der er udbyder af cloud-software til virksomheders regnskab og forretning, agter at holde vækst-kadencen ved at udfordre status quo:

"Det ligger dybt i vores Visma-DNA konstant at udfordre os selv. Teknologien bevæger sig hurtigt og vi ser et kæmpe potentiale i at automatisere forretningsprocesser, der frigiver tid og skaber enorm værdi for vores kunder. Mange løsninger er allerede tilgængelige nu, og flere er i støbeskeen"

Samtidig ser Visma e-conomic også, at nye kundegrupper begynder at melde sig under fanerne, siger Mads Rebsdorf:

"e-conomic har historisk været kendt som regnskabsprogrammet for de mindste virksomheder. Dette er ikke kun sandt. e-conomic har dyb funktionalitet og høj grad af fleksibilitet, både på kernefunktionalitet og udvidelser med markedets største økosystem af tredjeparts løsninger. Vi oplever derfor, at mange lidt større virksomheder får en ‘aha-oplevelse', når de finder ud af at e-conomic også kan være løsningen for dem" afslutter Mads Rebsdorf.

Nøgletal 2018


Related links

Kategorier


Visma tilbyder software og services, der forenkler og digitaliserer administrative forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Koncernen opererer på tværs af Norden, Benelux, Centraleuropa og Østeuropa. Med over 9.500 ansatte, flere end 900.000 kunder og en omsætning på NOK 11.389 millioner i 2018, er Visma en af Europas førende softwarevirksomheder. Besøg Visma.dk

Pressekontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587
Rikke Junker Bundgaard

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663
Randi Mehrenst Rimdal

Randi Mehrenst Rimdal

Pressekontakt Head of Marketing and Communication Visma Consulting A/S +45 5361 6336
Henrik Bruun Alexandersen

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS
Mette Voigt Jørgensen

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028

Relateret materiale

Visma er en af Europas førende softwarevirksomheder

Visma er en af Europas førende leverandører af forretningskritisk software og services. Ved at automatisere og digitalisere processer for private og offentlige virksomheder og organisationer af alle størrelser forenkler vi menneskers arbejdsdag og skaber et mere effektivt og bæredygtigt samfund. Med 15.000 medarbejdere, 1.200.000 private og offentlige kunder i Norden, Benelux, Central- og Østeuropa og Latinamerika og en omsætning på 2.081 millioner euro i 2021 er vi dedikeret til at gøre i morgen bedre end i dag. Besøg os på visma.dk.

Visma
Gærtorvet 1-5
1799 København V
Danmark